Nyheder         
SPORVEJSMUSEETSKJOLDENÆSHOLM

21. marts 2020: Ole Iskov er død

I går aftes kom den ikke helt uventede meddelelse om, at Ole Iskov var sovet stille ind lørdag morgen ved 0600-tiden på demensplejehjemmet Oasen i Viby Sj., hvor han har opholdt sig i godt et år.

Den danske jernbane- og sporvejsverden er blevet en stor personlighed fattigere.

Ole Iskov.

Ole Iskov blev født i Brønshøj den 24. april 1938 og havde sin opvækst og skolegang i Brønshøj indtil familien – faderen var maskinmester – efter nogle år flyttede til Svendborg, hvor faderen fik ansættelse på et jævnstrømsværk. Omkring 1947 flyttede familien til Odense, hvor faderen blev værkmester ved Odense Sporvej. Ole fulgte derfor levende med i de sidste år med sporvejsdrift i Odense og hans kærlighed til og viden om Odense Sporvej stammer fra den tid. Det har resulteret i den glimrende bog om Odense Sporvej fra 1986 efterfulgt i 2002 af bogen om Odense Omnibus, der ved sporvejsdriftens ophør i 1952 var blevet indlemmet i det nye selskab Odense Bytrafik. At Sporvejsmuseet i dag råder over motorvogn nr. 12 og de to bivogne nr. 51 og 59 kan vi i høj grad takke Ole og hans passion for Odense for. At vi aldrig fik en Odense trolleybus og en af de lukkede bivogne ærgrede Ole, men Sporvejshistorisk Selskab, som Ole var medstifter af, kom jo først til i 1965.

Det er meget trist, at vi nu må sige farvel til Ole Iskov – O. Iskov eller bare Iskov, som han helst ville kaldes – for med ham er der nu kun Leif Bang tilbage af den første bestyrelse. De egentlige initiativtagere til SHS var Jørgen Halvorsen (død 1994), Thorkild Ring Hansen (død 2014) og Iskov. De var alle medlemmer af Dansk Jernbane Klub (stiftet 1961) og dannede i december 1962 en lille privat sporvejsfraktion inden for DJK, hvilket sammen med kendskab til og venskab med andre sporvejsinteresserede såsom Jan Walter, Leif Bang og John Lundgren førte til ideen om at danne Sporvejshistorisk Selskab. Iskov stod for modtagelse af indmeldelser på det stiftende møde da han havde en nummereret kvitteringsblok med sig. Selv endte han med at få medlemsnummer 4. Iskov var meget systematisk i sin tilgang til alt og han havde stor indflydelse på hvorledes SHS blev struktureret og ledet. De første to år var han kasserer, derefter var han fra 1967 til 1974 sekretær. Efter eget ønske – for at lade nye kræfter komme til, som han sagde – trådte han ud af bestyrelsen i 1974, men lod sig i foråret 1978 overtale til ikke kun at genindtræde i bestyrelsen, men også til direkte at overtage formandsposten, som han bestred i en fireårig periode frem til 1982.

Hele sit arbejdsliv tilbragte Ole ved Postvæsenet, hvor han fik en etatsuddannelse og endte som postinspektør. Han lod sig pensionere som 62-årig i 2000. Privat boede Ole i mange år i Roskilde – først på Stenkrogen, derefter på Dommervænget, indtil han i februar 2019 blev syg og måtte på plejehjem. Fra 1975 til 2018 havde han en fritidsbolig i det sydlige Sverige, hvor han kunne slappe af, nyde naturen og roen samtidig med at det var et godt udgangspunkt for jernbane- og sporvejsudflugter.

Ole har rejst og fotograferet meget siden begyndelsen/midten af tresserne – ganske meget i de gamle Østlande - og kvaliteten og kompositionen af hans optagelser har altid været fremragende og hans billeder findes gengivet i utallige jernbane- og sporvejsbøger. Ole var en samler og hans lejlighed på Dommervænget bugnede af bøger og tidsskrifter, hvilket man vil kunne nikke genkendende til, hvis man genlæser det portræt af Ole Iskov, som blev bragt i Bytrafik nr. 1-2015.

Oles arbejde og hans mange rejser over stort set hele verden – seneste større tur var til Japan for tre år siden – gjorde, at han kun i mindre grad deltog i anlægsfasen på Skjoldenæsholm, men han var gennem mange år en skattet vognstyrer og konduktør. Da der kom museumssporveje i Malmö og Stockholm, valgte han også gennem en del år at gøre aktiv tjeneste de to steder.

Ved SHS’s 50-års jubilæum i 2015 blev Ole højst velfortjent udnævnt til æresmedlem af SHS – denne påskønnelse satte han overordentlig stor pris på.

I efteråret 2018 sneg en begyndende demens sig ind, hvilket blev forstærket efter et fald i december 2018 på en afskedstur på Haderslev-banen. I februar måned 2019 måtte han lade sig hospitalsindlægge og det blev konstateret, at han led af en rimelig aggressiv demens, der betød, at han blev indstillet til en demensplejebolig i Viby. Her befandt han sig egentlig ganske vel, men det gik gradvis ned ad bakke og for mig, der har kendt Iskov siden 1969, gjorde det ondt at opleve hans helbredsmæssige tilbagegang. For tre uger siden faldt han, fik et lårbenshalsbrud, og endte med at få indopereret et kunstigt lårbenshoved og lårbenshals. Netop som han skulle i gang med genoptræning, fik han konstateret dobbeltsidet lungebetændelse, og dette var mere end hans krop kunne klare.

Ole har aldrig været gift og har heller ingen børn. Hans nærmeste pårørende er de tre brødre Claus, Jacob og Peter og deres familier. Peter og dennes kone Kirsten har været helt enestående til at besøge Ole og ordne alt det praktiske det seneste år. Oles store samling af bøger, blade, tidsskrifter, arkivalier og billeder er efter aftale allerede sidste forår flyttet til Magasinet på Skjoldenæsholm, hvor det er ved at blive registreret, således at især billedsamlingen kan anvendes ved kommende udgivelser. Ole overgik aldrig til det digitale. Han foretrak gammeldags film og lod fortrinsvis sine film fremkalde i Rostock, hvor det kunne kombineres med besøg hos Rostock Sporveje og en billig frisør, som han havde anvendt i årevis. Hans påholdenhed var kendt og legendarisk!!

Ole vil blive savnet – hans personlighed, engagement og viden kombineret med en tør, men samtidig lun humor, vil altid stå tilbage i vor erindring.

Bisættelsen vil finde sted fra Syv Kirke ved Viby torsdag 26. marts kl. 1400, men på grund af de omfattende Corona-restriktioner, vil det blive en meget lille og privat bisættelse, hvor jeg bliver eneste repræsentant på vegne af SHS, Sporvejsmuseet, DJK og alle hans sporvejs- og jernbanevenner. I stedet for blomster vil det være i Oles ånd at betænke Remisefonden, som han tilbage i 70’erne var en af idemændene bag, på konto 1551-8198675.

Æret være Ole Iskovs minde.

Mikael Lund (SHS formand siden Iskov i 1982!)