Til pressen         
SPORVEJSMUSEETSKJOLDENÆSHOLM

13. februar

Historiske dage med Sporvejsmuseet

Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm har også mobile udstillinger, som i de fleste tilfælde følger med en eller flere af de bevarede museumsbusser. Dermed har museet mulighed for at vise flaget også uden for sæsonen og fortælle om Sporvejsmuseet og om trafikhistorien.

 

I 2019 bliver denne udstilling første gang mobiliseret i dagene 30. og 31. marts, når Sporvejsmuseet er repræsenteret ved det stort anlagte arrangement ”Historiske Dage” i Øksnehallen på Vesterbro i København, få hundrede meter fra Københavns hovedbanegård. Målet med ”Historiske Dage” er at øge interessen i den brede befolkning for historien og dermed skabe øget bevidsthed om, hvem vi er, hvad der har formet os, og hvilke kræfter der påvirker os og skaber forandringer og udvikling. 

 

Museer, arkiver, medier, forlag, foreninger og forhandlere af historiske varer møder publikum i alle aldre. Sporvejsmuseet bemander en af de mere end 60 publikumsinvolverende udstillingsstande, og uden for de store udstillingshaller holder en museumsbus i selskab med udstillingsplancher, der fortæller om det midtsjællandske museum.

 

Sporvejsmuseets sæson 2019 indledes påskedag, 21. april. Frem til skolernes sommerferie er Sporvejsmuseet åbent lørdage, søn- og helligdage kl. 10-17. I skoleferien alle dage kl. 10-17 indtagen mandage, hvor museet er lukket. Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm ligger ved Jystrup omtrent midt mellem Roskilde og Ringsted. Der kan læses mere på www.sporvejsmuseet.dk

 

Sporvejsmuseets museumsbusser viser flaget ved mange lejligheder både i- og uden for museets sæson.