Indvielse af Busudstillingshallen lørdag d. 1. juli  
     
 
 
     
  Mange fandt vej til åbningen af den første af de nye bygninger på Sporvejsmuseet.   Svend Nicolaisens Orkester og sangerinderne Vibe Lauth og Jannie Høeg underholdt  
         
        
Redigering John Bodholdt Nielsen
      
  Museumsleder Mikael Lund flankeres her af godsejer Christian Wedell-Neergaard, der holdt åbningstalen, og dennes hustru Anette, der fik æren af at klippe den røde snor   Fotos: Kurt Berg  
     
 
 
  Sporvejsmuseets nybyggede og store busudstillingshal slår dørene op lørdag den 1. juli kl. 12:00, hvor godsejer Christian Wedell-Neergaard fra Svenstrup Gods vil forestå åbningen.
På dagen vil Svend Nicolaisens orkester underholde i bushallen fra kl. 11:30 til 12:00, derefter igen fra 12:30 til 13:30 og så sluttelig fra 14:00 til 14:30.
Christian Wedell-Neergaard og hans hustru Hulda vil ankomme standsmæssigt til museet i veteranbus og bliver sat af foran den nye foyerindgang til busudstillingen.
Først vil Mikael Lund byde velkommen, hvorefter næstformand Jørgen Krog vil fortælle lidt om opbygningen af busmuseet og hvilke busser, der er udstillet. Sluttelig vil Christian Wedell-Neergaard sige et par ord og erklære busudstillingshallen for åben.
Museet vil have almindelig åbent lørdag den 1. juli fra kl. 10 til 17 og foruden kørsel med veteranbusser omkring Valsølille Sø vil hestesporvognen være i trafik.
Østsjællands Jernbaneklub kører veterantog fra København med busforbindelse fra Borup.