Stoppestederne på Sporvejsmuseet  er anlagt med nogenlunde den samme afstand, som de havde i sporvejsbyerne - ca. 300 m.

Hvert stoppested har sin historie. Konduktøren vil gerne fortælle om den, og du kan også bede ham om, at sporvognen stopper ved stoppestedet.

Du kan stå af, evt. gøre et ophold ved stoppestedet, for der kommer altid en sporvogn...

Spørg konduktøren hvorfor stoppestedet hedder Flemmingsminde.  
                        
Ved stoppestedet er der en mindeudstilling om den tidligere Midtsjællandske Jernbane, på hvis tracé sporvejsmuseet ligger.

Stå af sporvognen og se udstillingen inde i den gamle ventesalsbygning.