Til pressen         
SPORVEJSMUSEETSKJOLDENÆSHOLM

21. juli

Sporvejsmuseet markerer afskeden med hestene

For 100 år siden pensionerede Københavns Sporveje sine sidste ægte hestekræfter, da byens sidste hestetrukne omnibuslinje med linjenummeret 12 blev nedlagt. På selve 100-års dagen - torsdag 27. juli - sætter Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm den bevarede københavnske hesteomnibus i drift med lejede ægte hestekræfter på en rute mellem museet og Skjoldenæsholm Hovedgård.

Dagen forinden, onsdag 26. juli, er det den bevarede københavnske hestesporvogn med kælenavnet ”Hønen”, der er i drift på museumsrådet. 27. juli er det som nævnt den hestetrukne omnibus’ tur, og den kommer igen ud at køre to dage senere, lørdag 29. juli, når der er stor trafikaktivitet på Sporvejsmuseets sporvognslinie mod Højbjerg Skov og samtidig besøg af 60 historiske motorkøretøjer.

Den lille hestesporvogn kan opleves i drift for sidste gang i denne sæson lørdag 12. august, men dermed er det ikke slut med de ægte hestekræfter. Der resterer endnu tre lejligheder, hvor de ægte hestekræfter trækker hesteomnibussen mellem Sporvejsmuseet og Skjoldenæsholm Hovedgård, nærmere bestemt lørdag 26. august, søndag 10. september og onsdag 18. oktober.

Sporvejsmuseet har indtil 13. august åbent daglig i tidsrummet 10-17 - undtagen mandag, hvor museet er lukket. Derefter har museet åbent i weekenderne 10-17. I skolernes efterårsferie (uge 42) er museet åbent alle dage 10-17. Sæsonen slutter 22. oktober. Der kan læses mere på www.sporvejsmuseet.dk