Medlemsture
 
Forårstur 2025: Düsseldorf mm.
 
Vi lægger ud med en forårstur med tog til Düsseldorf for at besøge sporvejene i Düsseldorf, Krefeld og Duisburg.
Udrejse med tog lørdag den 10. maj og hjemrejse fredag den 16. maj eller lørdag den 17. maj.
Den endelige pris kendes endnu ikke, men forventes at ligge på ca. 7.500/8.000 kroner per person i delt dobbelt værelse og cirka 9.250/9.500 i enkeltværelse.
Depositum 2.500 kroner per person bedes indbetalt senest 31. Marts 2025, men gerne før, til bankkonto 1551-16813478.
En del har allerede meldt deres interesse for turen, men skriv gerne til mig, således at jeg får et overblik over hvormange vi formodes at blive.
Mikael Lund
Turafdelingen@sporvejsmuseet.dk

 
Tidlig efterårstur 2025: Prag
 
Den tidlige efterårstur planlægges at gå til Prag i forbindelse med at sporvejen fejrer sit 150-år jubilæum med en stor fejring i weekenden den 20./21. september.
Turen tilbydes både som en tur med fly og som en togtur for de personer som ikke bryder sig om at flyve.

Udrejse onsdag/torsdag 17/18. september og hjemrejse tirsdag/onsdag 23/24. september.

 
Sen efterårstur 2025: Zagreb
 
Den sene efterårstur går med fly til Zagreb hvor der i oktober endnu er behagelige temperaturer.
Der vil blive en dagsudflugt til Osijek, der har udvidet siden vores seneste besøg i Kroatien i 2005.
Det bliver i uge 43 som sædvanlig og sandsynligvis med udrejse tirsdag 21. oktober og hjemrejse lørdag 25. oktober.

Medlemsture

Sporvejshistorisk Selskab arrangerer normalt 3 medlemsture om året:
  • En forårstur
  • En tidlig efterårstur
  • En sen efterårstur som normalt er af lidt kortere varighed.
Turafdelingen modtager altid gerne information om interesse for deltagelse i de annoncerede ture.
Priser, depositum og endelige datoer vil blive annonceret efterhånden som de foreligger.
Turafdelingen glæder sig over den fortsat gode opbakning til turene. Og vi hilser altid nye deltagere meget velkomne.
Henvendelse til:
Turafdelingen/ Mikael Lund 4045 8210,
e-mail: Turafdelingen (turafdelingen@sporvejsmuseet.dk)