19. juni 2021Foto: Henning Hansen, Dennis Desezar
Trolje 65 fra Banedanmark har i nogen tid holdt på den korte strækning foran Traktorama. Her har den fået monteret/justeret hjulene så de passer til vores sporvognsskinner.
17. juni blev det tid til at flytte den til de "rigtige" skinner. For at undgå at komme i karambolage med køreledningen blev den kørt på blokvogn fra Traktorama til udfletningen foran Remise 3 og blev her sænket ned på skinnerne.
Her er et udvalg af fotos fra operationen:
Lastbilen er ankommet.
Der skal bruges mange nøgler når man skal starte udstyr hvor ejeren måske ikke lige er i nærheden.
På vej op på blokvognen. Dennis checker frigangen.
Efter en kort køretur er trolje 65 nu kommet til sporviften ved Remise 3.
Så er det lige før den er på de "rigtige" skinner.
Prøvetur til Eilers Eg.
Da der nu var en blokvogn til rådighed blev stykket af ledvognen som længe har holdt foran Valby Gamle Remise, hentet og kørt til skrotning efter at selve fronten tidligere er blevet skåret af.