6. september 2022 Af: Jesper ReinfeldtFoto: Jesper Reinfeldt
Nyt fra Bornholm.
Jesper skriver: ”
Efter en reparation af løftebukkene (defekt relæ og et løst tandhjul), lykkedes det i fredags af få løftet vognkassen lidt for at undgå ubalance, når perrondragerne blev skåret over. Som det ses, er resten af forperronen stabilt placeret på et par deplorier, klar til at ”køre hen til” vognkassen.
Carl Henrik har været forbi og mærket alle kablerne. Ind mod vognkassen er kablerne beskyttet med et bøjet rør!
På FS 82 er træværket blevet malet og én af stolperne er blevet stafferet.
I torsdags blev sæderne færdige i den store kupé på FS 31.
Midtergangen på 1. sal på FS 22 og 31 er nu spartlet og i morgen lørdag kommer der en tidligere medarbejder fra Nexø Vinyl og lægger resten af linoleum på gulvet her.”
KS 305 skåret over.
Her ses hullet efter det udskårne stykke. Røret beskytter kabler.
Det overskårne tag.
FS 82: Malet træværk med staffering.
FS 31: Nye sæder.