3. januar 2025 Af: Erik Storgaard
Efter sporvognsdriftens ophør i København i 1972 optog Sporvejshistorisk Selskabs medlemmer den gamle drejeskive, som havde ligget i Nørrebro Remise i mange, mange år. Senest var den asfalteret over da trædækket var råddent.
Skiven blev dengang lagt på udendørs lager på Skjoldenæsholm inden Sporvejsmuseet overhovedet var kommet i gang med opbygning. I flere omgange er den af pladsmæssige grunde flyttet og den blev mere og mere rusten/gennemtæret og gik egentlig i flere stykker. De seneste 10 år har den ligget på sveller på seneste oplagringsplads. For et års tid siden blev der truffet beslutning om at drejeskiven burde renoveres, såfremt dette var muligt. Trio Nexø på Bornholm blev som mangeårig samarbejdspartner valgt til opgaven.
Drejeskiven inden afsendelse til Bornholm
Foto: Erik StorgaardI slutningen af april 2024 blev drejeskiven kørt til Bornholm om natten som særtransport med Sporvejsmuseets egen lastbil.
Drejeskiven med de nyrenoverede hjul
Foto: Ingvard Munch-Kure, Trio NexøHer ved årsskiftet er renoveringen kommet godt videre og den kan faktisk dreje rundt nu ved alle 12 hjul. Der mangler dog endnu meget før den skal transporteres retur til Skjoldenæsholm. Den særdeles kraftige plade, som hviler på de nyafdrejede hjul og hvor de to skinnestrenge skal ligge på, skal også oparbejdes.
Desværre er den ene originale skinnestreng rustet helt bort og må også nyfremstilles. Det er en speciel lav skinnetype, som ofte brugtes på broer m.fl. Måske skal således begge skinnestrenge nyfremstilles for at være sikre til sporvognskørsel. Og så skal der laves et kraftigt ”brodække” af træplanker på selve skiven.
På Sporvejsmuseet skal der findes en værdig plads for denne langt over 100-årige originale sporvognsdrejeskive og der skal tilvejebringes økonomi for støbning af betongrav med afløb og sportilslutning m.v. til den.
Der er flere billeder af drejeskiven inden renoveringen her (rul lidt ned i artiklen):
Drejeskiven april 2024.