Udstillingstemaerne på Sporvejsmuseet i sæsonen 2018
 
       
   
   
     26. maj 1978 – for efterhånden 40 år siden – havde Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm museet fint besøg af daværende kulturminister Niels Matthiasen (S), som gjorde de private sporvejsentusiaster den ære at forestå indvielsen af museet. Ministeren førte den flagsmykkede Aarhus-sporvogn på den korte strækning mellem museets parkeringsplads og Sporvejsmuseets forplads, og den festlige anledning blev markeret med taler og overklipning af det obligatoriske bånd.  

 

   
   
  

  
    
Premieren for det midtsjællandske museum var fordelt over tre dage. Først særligt indbudte gæster og pressen, dagen efter Sporvejsmuseets naboer og endelig 28. maj 1978 den første ordinære åbningsdag. Da sæsonen var slut, havde flere end 35.000 gæster besøgt museet, som var den spæde begyndelse til det sporvejsmuseum, som ligger på stedet i dag.
 
Kulturministerens besøg var et ridderslag til de frivillige medarbejdere, som havde arbejdet med hektisk aktivitet i månederne, ugerne, dagene og timerne op til indvielsesdagen for at få det hele færdigt. Niels Matthiasen demonsterede politisk mod, da han denne majdag i 1978 – seks år efter nedlæggelsen af landets sidste gamle sporvognslinie – som en af de første politikere erkendte, at det måske var gået lige stærkt nok med nedlæggelsen af sporvejsdriften i Danmark. Niels Matthiasen var fortsat kulturminister i 1980, da han døde, bare 55 år gammel.
 
   
         
         
Det fortælles der om i årets temaudstillinger, som også markerer
afskeden med de københavnske sporvognslinjer 3 og 10 for 50 år siden.
  
      

   
   
 
  
Men 2018-udstillingen skuer også fremad. Aarhus
skriver nye kapitler i den danske sporvejshistorie
med åbningen af sin og oplandets nye letbane.
Den jyske hovedstad måtte i 2017 finde sig i
flere udsættelser af premieren. I begyndelsen af
december 2017 havde letbanen kørt over
100.000 km, men uden passagerer.