Stort bynips flyttet fra København.
4. november 2025 Af: Erik StorgaardFoto: Erik Storgaard
Stort bynips flyttet fra København.
Sporvejsmuseet har fra Københavns Kommune tidligere fået overdraget næsten
alt ”Bynips”, bl.a. nogle brandhaner, politialarmskab, KTAS-kabelfordelerskab fra Absalonsgade, som i mange år fungerede som
museumsgade nabo til Københavns Bymuseum, som tidligere lå på Vesterbrogade netop ved Absalonsgade.
Senest er overtaget telefonkiosken. Den er tegnet 1895 af arkitekt Fritz Koch og mandag den 3. november blev den - i samarbejde med firma i
kobbertage og et snedkerfirma - adskilt i flere styk af hensyn til højden under transport ud af byen. Bygningen er med spir omkring 10 meter høj.
Efter en omfattende restaurering på Sporvejsmuseet, vil den blive opstilling på udvalgt plads, hvor sporvognene kører forbi.
Denne type telefonkiosk blev i perioden 1896 – 1898 opstillet på centrale pladser i København, først i 12 - 15 eksemplarer.
Baggrunden for telefonkiosker var den, at 3. september 1895 havde Københavns Magistrat tilskrevet Aktieselskabet Kjøbenhavns Telefonkiosker, kaldet KTK,
at eftersom koncessionsansøgerne havde overdraget deres ret til aktieselskabet kunne man meddele dette "koncession på anlæg og drift af Telefonkiosker på staden Kjøbenhavns Grund.
TV 2 Kosmopol bragte i 2 omgange indslag fra flytningen, se link:
Kobbertagsfirmaet demonterer små afdækningslister for at skille
selve spiret med ur fra det øvrige, større kobbertag. Alt efterfølgende
mærket.
Spiret løftet få millimeter, men nu løs og klar til det store
løft.
Det store tunge kobbertag vel nede på gaden og vækker
opmærksomhed.
Nederste del af kobbertaget fylder godt i den smalle gade.
Klar for transport og uden top af spir.
Absalonsgade er smal! Totalspærring fra Vesterbrogade til
Svendsgade til de store køretøjer.
Selve kroppen af kioskbygningen blev løftet højt for at komme fri
af de nødvendige opsatte stillads. Placeret på Danmarks laveste blokvogn og
kørt ad særlig rute.
Kontrol af præcis højde, idet der ikke tages chancer under
transport af historisk materiel!
Når selve bygningen var kørt bort, kunne brolæggere komme i gang
med at fjerne granitfundamentet, som naturligvis skal genbruges.
Et af de sidste store og særdeles tunge granitstykker kranes på
museets lastbil. Alle dele er mærket, så de kan blive placeret korrekt.
Klokken var henad 17:00 og mørket godt på vej. 10 timers arbejde afsluttet.Fotos taget af Erik Storgaard