1. november 2021 Af: Erik LilholtFoto: Erik Lilholt, Erik Storgaard og Per Tingman
De sidste skinner er taget op!
Mandag den 1. november afsluttede museet arbejdet med at tage skinner op.
Efter at først alle skinner i sløjfen var væk, kom turen til en række sporskifter og mindre skinnestykker.
Dels sporskiftet mellem driftssporet og sporviften til Remise 1 og dels nogle sporskifter i selve sporviften, herunder det sammenbyggede sporskifte som førte ind til sporene 2, 3 og 4.
Her skal geometrien laves om og sporskiftet erstattes af 2 ikke-sammenbyggede sporskifter: Først et sporskifte hvor man vælger mellem sporene 2/3 eller 4 og så i spor 3 et nyt sporskifte med adgang til spor 2.
Se billeder fra arbejdet herunder.
Her et billede af optagningen af sporskiftet mellem driftsspor og sporviften. Erik Storgaard styrer kranen, mens Gunnar ser på.
Foto: Per Tingman I forgrunden metersporet med stikspor, til højre det område i sporviften hor der nu er taget skinner op og i baggrunden gavlen på Remise 1. De nye trekant-vinduer står foran remisen. Det sidste sporskifte som skal fjernes er det sammenbyggede sporskifte ind til spor 2,3 og 4. Der er mindre og mindre tilbage af sporskiftet. Erik Storgaard og Jean får løftet de sidste stumper op i lastbilen. Og så er det væk. Her et kik mod remisen.
Foto: Erik Storgaard Imens arbejdes der på det nye underlag i sløjfen. Det gamle underlag er gravet væk, nyt grus er kørt på og der vibreres.