Nyhedsartikler: Emner

Klik på et emneord for at se artikler om emnet

 

Veteranbilstræf

Værksted

Bornholm

Julearrangement

Afdøde

Andre nyhedsartikler

Vis alle nyhedsartikler

OS 12 får motorerne taget ud efter defekt

20. januar 2022 Af: Erik Lilholt

Motorerne i Odense-sporvognen OS 12 er blevet taget ud for at blive sendt til reparation og renovering.
Op til sæsonen 2021 blev bivognen OS 59 klar til drift og den udgjorde sammen med motorvognen OS 12 et flot odenseansk vogntog.
Desværre opstod der ret tidligt på sæsonen en fejl på den ene motor på OS 12 (et godt, men sikkert ikke teknisk korrekt udtryk er vel at ”den brændte sammen”).
Siden da har vogntoget desværre ikke kunnet blive vist frem i drift.
Nu er der gjort klar til at motorerne kan sendes til renovering. Selv om kun den ene motor konkret er defekt, sendes også den anden motor på værksted for at sikre at vi har to motorer i god stand og ikke risikerer endnu et nedbrud i de kommende år.
Onsdag den 19. januar blev OS 12 flyttet ind over graven i spor 2 i Remise 1. Her blev vognkassen løftet og undervognen blev trukket ud foran remisen. Ved hjælp af kranen på museets åbne lastbil blev motorerne løftet op. Dette skete først efter at utallige bolte var blevet fjernet.
Motorerne står nu på museets lukkede lastbil og vil inden for en uges tid blive kørt til et værksted i Nykøbing Falster, som er et af de få (eneste?) værksteder i Danmark der kan renovere jævnstrømsmotorer.
Motorerne skal skilles ad og renses. Desuden skal de inspiceres for defekter og hvad der nu end er gået i stykker på den defekte motor skal udskiftes. Derefter skal de testkøres. Arbejdet forventes at tage nogle måneder.
Vi håber at se OS 12 og OS 59 i drift igen på museet i 2022. Om ikke fra sæsonstart, så ikke ret længe inde i sæsonen.


../../data/artikler/billeder/2022_projekter/2022_os_12_1.jpg
Her holder OS 12 over graven og der er gjort klar til løft.
Foto: Henning Hansen
../../data/artikler/billeder/2022_projekter/2022_os_12_2.jpg
OS 12 er løftet op fra undervognen.
Foto: Erik Lilholt
../../data/artikler/billeder/2022_projekter/2022_os_12_3.jpg
Et kik ind på undervognen med motorerne mellem hjulene.
Foto: Erik Lilholt
../../data/artikler/billeder/2022_projekter/2022_os_12_4.jpg
Ved hjælp af kranen på lastbilen blev undervognen trukket ud i det fri foran remisen.
Foto: Erik Lilholt
../../data/artikler/billeder/2022_projekter/2022_os_12_8.jpg
Først skulle en masse bolte fjernes. De var ikke alle nemt tilgængelige.
Foto: Erik Storgaard
../../data/artikler/billeder/2022_projekter/2022_os_12_5.jpg
Her er første motor på vej op fra undervognen.
Foto: Erik Lilholt

../../data/artikler/billeder/2022_projekter/2022_os_12_6.jpg
Og her er begge motorerne så på lastbilen.
Foto: Erik Lilholt
../../data/artikler/billeder/2022_projekter/2022_os_12_7.jpg
En palle med nogle af de stumper som skulle fjernes inden motorerne kunne komme ud.
Foto: Erik Lilholt

../../site/images/logo/logo_museet.pngSporvejsmuseet Skjoldenæsholm
- skovtur med familien helt ud i det grønne ...
GB
DE
Find vej