15. maj 2022
Fra torsdag d. 26. maj til og med søndag d. 29. maj 2022, fra klokken 10 – 17, byder Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm indenfor til 4 dage fyldt med aktiviteter. Modeljernbane, intensiv trafik, veteranbiler og meget mere.
Modeljernbane i BusudstillingshallenModeljernbaneudstilling
Foto: John Bodholdt Alle dage i Kristi Himmelfartsferien, kan I opleve flotte modeljernbaneanlæg i vores busudstillingshal. Vi har inviteret modeljernbaneklubberne Slæbeskoen, 1:87 Gruppen, Foreningen Toget og Togklodsen (Lego) til at, vise dele af deres flotte anlæg frem til museets gæster.
Rolls Royce Enthusiasts Club Danish Section besøger MuseetRolls Royce og Bentley på Sporvejsmuseet. Fredag d. 27. maj kan du opleve flotte og overdådige veteranbiler fra mærkerne Rolls Royce og Bentley i museets gader. Veteranbilerne ankommer omkring kl. 11. Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm er et stop på klubbens fælles køretur mod Vestsjælland.
Veteranbiler, sporvogne, busser og 60’er rockmusikVeteranbiler og sporvogne. OS 12 kørte i Odense fra 1913 til 1952.
Foto: Jan Borchers Lørdag d. 28. maj skruer vi op for aktiviteten på museet. I museets gader kan I opleve parkeret veteranbiler af forskellige mærker. Bilerne vil ankomme ca. kl. 11.30, og repræsentere seks årtier af bilindustriens historie og design.
Bus KS 314 (bygget i 1934) og sporvogn KS 701 (bygget i 1949) i museumsgaden ”Valby Langgade”.
Foto: Jan Borchers Danske og udenlandske sporvogne vil køre med 5 til 10 minutters drift på museets hovedstrækning. På denne dag vil der være rig mulighed for at, prøve så mange af museets sporvogne som muligt.
I vores busudstillingshal kan I opleve mere end 100 års bus historie. I udstillingen kan I se busser som har kørt i København, Århus og Odense. Får I lyst til at prøve en tur i en veteranbus?
Så tag med på en af vores Veteranbuskørsler rundt om Valsølille. Turen tager cirka 20 minutter, og I kommer rundt i egnens smukke omgivelser.
Fra kl. 13 til 15 kan I høre bandet Swinging Back Beats. Bandet spiller op til dans og sjov, i Valby Gammel Remise.
Spis frokosten i skovenKS 100 mødes med KS 437 på den ene af museets 2 strækninger.
Foto: John Bodholdt Kombiner jeres museumsbesøg med en skovtur. På Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm er medbragt mad tilladt. Langs vores hovedstrækning er opstillet flere picnicområder, og der vil være mulighed for at stige af sporvognen, og spise i det grønne, mens I nyder vejret. I kan også nyde den medbragte mad ved strækningens endestation – Eilers Eg.
Ved Eilers Eg står vores cafévogn, her kan købes drikkevarer, is, kage, og en let sandwich.
Skulle uheldet være ude, og det regner på dagen, kan jeres medbragte mad også nydes i Valby Gammel Remise. Her er opstillet borde og stole til lejligheden.
Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm og alle de frivillige medarbejdere glæder sig til at byde vores gæster velkommen i Kristi Himmelfarts ferien 2022.