Det er med dyb sorg vi skriver for at informere om, at endnu en af vore kære trofaste medarbejdere på museet – Elisabeth Freilow – er død i en alder af 78 år.

Annette og Erik Storgaard fik en mail nu onsdag eftermiddag fra Benny om, at Elisabeth var sovet stille ind onsdag formiddag efter et meget kort og svært sygdomsforløb. Havde lige fået besked dagen før om, at fra i formiddag bliver Elisabeth beboer på Hospice Søndergård i Måløv.

Samme eftermiddag blev den meget triste besked straks sendt til Sporvejsmuseet og flaget gik på halv. Mange uforstående medarbejdere undrede sig over, at det var gået så uhyggeligt stærkt med forværringen hos Elisabeth, da de jo næsten lige havde hørt om at hun var syg.

Vi havde i begyndelsen af juni kontaktet Elisabeth og Benny, da vi synes det var længe siden at have hørt fra dem og ville godt høre til, hvordan det gik hos dem. Den 8. juni fik vi beskeden: Situationen med Elisabeth er ikke så god. Hun er netop blevet diagnosticeret med en lever cancer og skal opereres indenfor den nærmeste tid.

19. juni endnu en trist besked som var svær at læse: Hvidovre Hospital med den endelige diagnose. En lever cancer med metastaser. Det kan ikke opereres og Elisabeth er for svag til at kunne gennemgå et kemoforløb og er derfor i en terminal fase af ukendt varighed. Bare så trist. De havde længe set frem til igen at kunne deltage aktivt på museet, men det blev i det mindste ikke Elisabeth forundt.

Hun blev medlem sammen med Benny i marts ´12 og begge blev medarbejdere på Sporvejsmuseet, med Elisabeth i Cafévognen, en funktion som hun var meget glad for. Elisabeth har sammen med Benny været en bærende kraft, bl.a. ved at sørge for kager til Cafévognen, da de nu alligevel var oppe i deres elskede sommerhus i Sverige og havde fået lavet en aftale med fabrikken om, at vi ind imellem skulle have leveret en pæn del forskellige kager. De sørgede også for vi bl.a. fik et digital termometer og en god kage opsats for optimere salg. Hun var heller ikke bleg for at køre til museet sammen med Benny, bare for at aflevere Sandwich eller kager, selvom ingen af dem den dag skulle gøre tjeneste på museet. Ved julearrangementer i julecaféen var Elisabeth også altid at finde.

Vi ved, at Cafévognen på Sporvejsmuseet betød rigtig meget for Elisabeth og hun var rigtig god til at tale med vores bl.a. vores tyske kunder og medarbejdere, da hun selv kom fra Schweiz. Vi vil for altid komme til at savne hende som en god, hjertelig og trofast medarbejder med et dejligt smil og charmerende dialekt fra hjemlandet. Vi vil også huske hende for hendes daglige ønske om at Cafévognen skulle være pæn, ren og indbydende.

Altid dejligt at høre hende fortælle om det rige fugleliv i sommerhuset og så fik vi lært, at alle de fine lysegule forårsbebudere i grøftekanterne langs strækningen kaldes Schlüsselbluhme (nøglebundt) fra hendes hjemegn.

Bisættelsen holdes under private former onsdag den 4. august, hvor museet vil flage på halv indtil kl. 11:30 for at ære Elisabeth.

Mikael Lund og Annette Storgaard